Kongens efterfølger

ISBN:  9788771076462
E-bog
400  sider
Oversætter:  Stig W. Jørgensen
Udgivelsesdato:  01-03-2019

 

Femte bog i serien om Helen Grace

Kommissær Helen Grace har oplevet mange tragedier i sit liv, men da der bliver fundet et lig i en S/M-natklub i Southampton, kommer døden pludselig alt for tæt på. Helen skjuler sin personlige forbindelse til offeret – og et dobbeltliv, der bør hemmeligholdes for enhver pris. Hun bliver som besat og sætter sine folk på arbejde i døgndrift for at efterforske hvert et spor.

Da morderen slår til igen, slider det ikke kun hårdt på Helen, men også på hendes medarbejdere. Bølgerne går højt på stationen, venskaber kommer under pres, og Helen står over for et umuligt valg. Skal hun bekende kulør og miste kontrollen over sagen? Eller skal hun dække over sine mørkeste hemmeligheder og risikere at blive fanget i spindet?

Uanset hvad hun gør, holder morderen ikke inde, før sandheden bliver afsløret: Der findes en skæbne være end døden…

 

 

Pressen skriver

“Helen Grace er tilbage i den hidtil bedste bog i serien … Bogen kommer virkelig stærkt fra start, og jeg var med det samme suget ind i plottet og den hektiske jagt på morderen.” – Bogblogger.dk

“Jeg synes utrolig godt om en krimi, der som denne på bedste vis forener intens spænding og dramatik med psykologiske betragtninger.” – Krimifan

“Spændende og velskrevet krimi med et godt plot, hvor siderne vender sig selv.” – Dansk BiblioteksCenter

“en fremragende læseoplevelse, og man bliver endnu mere nysgerrig på heltindens skyggesider.” – Litteratursiden.dk

“Samspillet mellem karaktererne er troværdigt skildret og man kan mærke de følelser der er mellem de forskellige personer – både når bølgerne går højt, men også når der drages omsorg for hinanden … spændingen indtræder allerede fra første side, så jeg som læser hurtigt bliver opslugt.” – Sidses Bogreol

“Som de foregående bøger i serien er Kongens efterfølger en meget velskrevet og spændende krimi. Plottet er fængende og ikke mindst barskt.” – Bech’s Books

“… den er spændende, og der må komme en efterfølger, ellers føler jeg mig snydt … der er krimi for alle pengene.” – god-bog.dk

 

-