Dø igen

ISBN:  9788771073492
E-bog
400  sider
Oversætter:  Anne Mette Poulsen
Udgivelsesdato:  30-10-2015

 

#11 i Rizzoli og Isles-serien

Da kriminalassistent Jane Rizzoli fra Boston Politi og retsmediciner Maura Isles kaldes ud til et gerningssted, finder de et drab, der er selv det grusomste vilddyr værdigt – helt ned til mærkerne efter kløer på liget. Kun de ondeste men­neske­hænder kan have efterladt den berømte storvildt­jæger Leon Gott udstillet på så grusom vis ligesom de dyr, der pryder hans vægge. Kom Gott uafvidende til at vække et rovdyr til live?

Seks år forinden blev en gruppe turister på safari i Botswana bytte for en morder. Nu har morderen udset sig Boston som sin nye jagtmark, og Rizzoli og Isles må finde en måde at lokke ham ud af sit skjul på, også selvom det indebærer at vifte med den madding, ingen jæger kan modstå – det ene offer, der slap væk.

 

Pressen skriver

‘Ægte page-turner og særdeles velbegået krimi. Gerritsen snor læseren om sin lillefinger og leverer varen med knivskarp eksekvering, så man sidder som naglet i læsekrogen … ”Dø igen” er en hæsblæsende thriller.’ – Litteratursiden.dk

‘Det er en yderst velskrevet krimi, der kan beskrives som en vaskeægte page-turner. Bogen er meget letlæselig og nem at blive opslugt af. Historien og detaljerne føles autentiske, og helhedsindtrykket er virkelig godt. Kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.’ – Dansk BiblioteksCenter

‘Spændingskurven er høj næsten hele vejen og stiger mod slutningen af bogen, så man keder sig bestemt ikke…’  bogrummet.dk

‘… det er en GOD bog, som helt bestemt er din tid værd.’  krimifan.dk

-