Billede af Tess Gerritsen

Tess Gerritsen

Tess Gerritsen er en international bestsellerforfatter, som begyndte at skrive fiktion i 1987, mens hun havde barselsorlov fra sit arbejde som læge. Siden har hun skrevet over 30 spændingsromaner i løbet af sin 38 år lange forfatterkarriere. Hendes bøger er oversat til 40 sprog, og de er solgt i mere end 40 millioner eksemplarer verden over.

Hun har vundet både en “Nero Wolfe Award” og en “Rita Award”. Publishers Weekly har erklæret hende den “medicinske thrillers dronning”, og Time Magazine har udnævnt hendes roman Kirurgen til en af de bedste mysterie/thriller-romaner, der nogensinde er skrevet.

Hendes romanserie om drabsefterforskeren Jane Rizzoli og retsmedicineren Maura Isles har inspireret den populære tv-serie Rizzoli & Isles med Angie Harmon og Sasha Alexander i hovedrollerne. Hun bor i Maine, USA.