Kort proces

ISBN:  9788771079463
E-bog
390  sider
Oversætter:  August Holst Thomsen
Udgivelsesdato:  11-01-2023

William Benson er strafferetsadvokat. Med et vist særpræg.

Han er selv dømt for mord.

Sidste gang Tess de Vere så William Benson, var hun jurastuderende i praktik. Enogtyve år gammel blev Benson eskorteret væk fra anklagebænken i Old Bailey for at påbegynde afsoningen af en livstidsdom for mord. Han havde fortalt Tess, at han var uskyldig. Hun troede på ham.

Seksten år senere overhører Tess et par højrøstede middagsgæster, der sidder og gør nar ad et nyankomment medlem af Londons advokatstand: et håbløst tilfælde, der kører sit eget show fra en gammel fiskehandel i Spitalfields. Samme aften træder Tess på ny ind i Bensons liv. Prisen for hans resocialisering – og adgang til advokatembedet – er en tilståelse: at påtage sig skylden for mordet på Paul Harbeton, hvis familie har svoret hævn. Benson er en udstødt. Regeringen vil lukke ham ned, og ingen rådgivende advokater vil engagere ham. Men han bliver understøttet af en mystisk velgører, og en desperat kvinde har søgt hans hjælp: Sarah Collingstone, der er mor til et barn med særlige behov, og som står anklaget for at have myrdet sin velhavende elsker.

Det er en håbløs sag, og retssagen, som er Bensons første, begynder om to dage. Bevismaterialet er overvældende, men Collingstone sværger på – ligesom Benson gjorde flere år tidligere – at hun er uskyldig. Tess slutter sig til forsvarsholdet i et forsøg på at hjælpe Benson med at overleve. Men alt imens Benson ser mordsagen vride og vende sig i snart den ene, snart den anden retning, indleder Tess i al hemmelighed sin egen efterforskning. Hun er fast besluttet på at afdække sandheden bag Paul Harbetons død en ensom aften i Soho.

Virkelighedstro skildringer, højt tempo og fængende fortællestil. Kort proces introducerer en ny krimiserie med to ukonventionelle advokater i hovedrollen, der begge er drevet til at bekæmpe uretfærdighed for enhver pris.

Pressen skriver

Fængslende … rigt forsynet med nøjagtige juridiske detaljer. Historien slipper aldrig sit tag i en.

- Daily Mail

Et actionspækket retssalsdrama.

- Sunday Times

En elegant juridisk thriller med nervepirrende retssals-action.

- Sunday Mirror

Benson er en fascinerende figur. Scenerne i retssalen er uimodståelige og byder på så mange twists, som man kunne ønske sig.

- Irish Times

Jeg fulgte hans modgang, prøvelser og endelige triumf med stor glæde. Dette usædvanlige retssalsdrama er kvikt i replikken, levende og opfindsomt.

- Literary Review

Slagfærdig dialog og snørklede handlingstråde … fængslende.

- The Times

[Kort proces] fungerer fremragende som et klassisk retssalsdrama, hvor intet er, som det ser ud – selvom det virkelig ser sådan ud. Men det, der gør denne bog særlig imponerende, er, at den har meget mere at byde på end et genialt plot. Den har også ægte sjæl, masser af interessante ting at sige om jura og en højst sympatisk, hårdt trængt helt i hovedrollen. Det forlyder, at ’en større tv-drama-serie’ allerede er under opsejling, og jeg vil tro, at vi kommer til at høre meget mere om William Benson i de kommende år.

- Reader's Digest

Dette er en velskrevet og spændende retssalsdrama, som byder på et væld af snørklede tråde i handlingen samt diverse intelligente tvists. Det er en stærk fortælling om skyld og uskyld, hvor intet er som man forventer.

- Lektørudtalelse, Dansk BiblioteksCenter