Det sidste suk

ISBN:  9788771071917
E-bog
320  sider
Oversætter:  Per Vadmand
Udgivelsesdato:  30-10-2012

 

George Shuman er tilbage med endnu en bemærkelsesværdig  krimi om efterforskningskonsulent Sherry Moore – en blind kvinde med en uhyggelig evne til, når hun rører et ligs hånd, at se de sidste sekunder i den dødes liv.  

En skånselsløs seriemorder med en utænkelig metode har efterladt et spor af torterede, myrdede kvinder i det vestlige Maryland og er åbenbart gået under jorden i Pennsylvanias bagland. Uden spor af eller tegn på mistænkte må efterforskerne henvende sig til den nu berømte og blinde Sherry Moore, en kvinde, hvis talent vækker skepsis, men hvis resultater er uden lige.

Under efterforskningen af denne sag udsættes hun for de værst tænkelige og mest skræmmende scener. Men da morderen kender hendes metoder, holder han sin identitet lige uden for hendes  rækkevidde, indtil hun beslutter at byde sig direkte til for ham. Da forbryderen tager sigte på Sherry, må denne, tilsyneladende hjælpeløse kvinde, demonstrere en næsten umenneskelig  viljestyrke og kraft i jagten på den gale morder.

Med ”Det sidste suk” bekræfter George Shuman sin status som en af de mest fængslende thriller-forfattere, og i Sherry Moore har han skabt en af de mest originale hovedpersoner, genren nogensinde har set.

 

Pressen skriver

‘Man sidder som læser, naglet til stolen medens den ubarmhjertelige kamp spidser til. Det er kort og godt spænding af højeste karat – Det er stensikkert!’  – Krimi-Cirklen

‘Det Sidste Suk’ er en spændende og velskrevet krimi … Jeg fik ikke sympati for morderen – dertil er hans gerninger for grusomme, men jeg fik en forståelse for, hvad der driver ham, og det synes jeg er utrolig godt lavet … Efter min mening endnu bedre end hans debut ’18 sekunder.’ – Litteratursiden.dk

‘… jeg var hjælpeløst fanget i den utroligt spændende bog. Personbeskrivelserne er bare så gode og gør handlingen meget virkelig for læseren, jeg må absolut ud og have fat i den første bog også.’ – Bogrummet.dk

‘Shuman skriver effektivt og velfungerende med en god blanding af action og personernes liv.’ – Dansk BiblioteksCenter

‘Hypnotiserende …’ – Publishers Weekly

‘Delvis politi-, delvis psykologisk thriller… medrivende.’ – Kirkus Reviews

-