Botanikeren

Washington Poe #5

Det her bliver den længste uge i Washington Poes liv …

Kriminalassistent Washington Poe kan tælle sine venner på én hånd. Og så vil han stadig have tommelfingeren tilbage. Der er selvfølgelig den guddommeligt uskyldsrene civilansatte analytiker, Tilly Bradshaw. Fuldstændig genial og lidt af en social håndgranat. Han har kendt sin overbebyrdede chef, Stephanie Flynn, i årevis, og det samme gælder hans nabo, fuldtidsfårehyrden og deltidshundepasseren Victoria.

Og så er der Estelle Doyle. Mørk og farlig og sexet som bare pokker. Det er rigtigt, at den sarkastiske patolog aldrig har befundet sig på livets solside, men er hun gået for langt denne gang? Med to skud i hovedet virker hendes fars mord som en sag, der ligger lige til højrebenet. Estelle har rester af krudtslam på hænderne, og i et hus omgivet af nyfalden sne, er hendes fodspor de eneste at se. Siden sin anholdelse har hun kun sagt tre ord: ”Underret Washington Poe.”

Imens sender giftmorderen med dæknavnet Botanikeren digte og pressede blomster til landets mest forhadte mennesker. Forskruet og genial, som han er, lader han til at kunne gå igennem vægge og dræbe ustraffet på trods af sine advarsler til ofrene og alle sikkerhedsforanstaltninger.

Poe hader lukket rum-mysterier, og nu skal han løse hele to. For at opklare dem er han nødt til at trække på alle sine ressourcer: Tilly Bradshaw, en chef for afdelingen for organiseret kriminalitet og endda en alkoholiseret tidligere journalist. For hvis han ikke gør det, bliver ligene ved med at hobe sig op …