
Arianne Richmonde
Arianne Richmonde er USA Today-bestsellerforfatter og leverer den ene medrivende psykologiske thriller efter den anden. Hendes Pearl-serie har solgt mere end en halv million eksemplarer på verdensplan. Richmondes historier er altid spækket med fængslende karakterer og fyldt med uventede vendinger og drejninger.
Når hun ikke skriver bøger om menneskehedens lidenskaber og skrøbeligheder, elsker Richmonde at tilbringe tid sammen med sin mand og deres dyr, herunder en rigtig femme fatale Husky med ét blåt og ét gyldent øje. Richmonde er chokoladeafhængig og sommetider smutter hun afsted til solrige, eksotiske steder – for at researche, naturligvis.