Tampen brænder

Tampen brænder

ISBN:  9788742600313
24-10-2018
400  sider
199,95 DKK

Tampen brænder er den nye, fordrejede og frygtindgydende thriller i serien om kommissær Helen Grace fra Matthew Arlidge, forfatteren bag Okker gokker, Bro bro brille og Dukkehuset.

Midt om natten lyser himlen over byen op af tre voldsomme ildebrande. Det er ikke bare et tragisk sammentræf. For kommissær Helen Grace varsler flammerne mødet med en ondskab uden fortilfælde.

Seks brande inden for et døgn. To omkomne. Adskillige tilskadekomne. Det er, som om nogen ønsker at brænde byen ned til grunden ... Det står hurtigt klart, at det ikke drejer sig om en pyroman, der får et sygt kick ud af ilden, men noget langt mere uhyggeligt. Men hvordan blev ofrene udvalgt? Og hvem bliver den næste?

Hele byen er i højeste alarmberedskab, og Helen og hendes folk må minutiøst gennemgå de udbrændte rester på jagt efter brandstifteren, hvis trang til ild lægger menneskers liv i aske.

Et enkelt fejltrin kan betyde afslutningen på Helens karriere - og på flere menneskeliv. Mens presset stiger, og flere bygninger står i brand, truer Helens egne dunkle drifter med at fortære hende ...

Pressen skriver: 

'En makaber, medrivende thriller.' - Sunday Mirror

'Arlidges fjerde roman om kommissær Helen Grace i Southampton er så god, at nye læsere vil skynde sig at få fat i de foregående bøger i serien ... Arlidges bipersoner er rørende realistiske, og handlingen tager overraskende og overbevisende drejninger. Helen er med sine såvel fysiske som følelsesmæssige ar en af de mest dragende skikkelser i krimiernes verden.' - Publishers Weekly

'Original og fremragernde.' - Jeffery Deaver, bestsellerforfatter

 

Om serien:

'Matthew Arlidge er den nye Jo Nesbø.' - Richard & Judy Book Club

'Medrivende ... en vindende heltinde på trods af sine fejl.' - USA Today

'Kommissær Helen Grace er en af de bedste nye krimihelte i årevis.' - Jeffery Deaver, bestsellerforfatter