Inkvisitoren

ISBN:  9788771071030
E-bog
Oversætter:  Liv Camilla Skjødt
Udgivelsesdato:  21-06-2016

 

En historisk thriller om 1500-tallets religiøse magtkampe, intriger og den katolske kirkes jagt på en satanisk bog.

Året er 1597. Angelo DeGrasso, inkvisitor i Ligurien, bliver kaldt i privat audiens i Vatikanet af pave Clemens VIII, storinkvisitoren og en mystisk stjernetyder ved navn Darko. De fortæller ham, at en kætter ved navn Eros Gianmaria, som er blevet overført fra Venedig, stadig bærer på en frygtelig hemmelighed: Han er den eneste, som ved, hvor den sidste afskrift af en forbudt bog, Necronomicon, ligger gemt, og Angelo skal nu bruge sin erfaring til at få en tilståelse.

Men han har ikke megen tid, da han om ganske få dage skal rejse til den Nye Verden på en mission, som han ikke vil blive indviet i, før hans skib har lagt fra kaj. På sin vej ned ad trappen fra Peterskirken en kold dag i oktober får Angelo en fornemmelse af, at hans liv er ved at tage en vending. Den uforsonlige inkvisitor finder snart ud af, at ikke engang han selv er den, han giver sig ud for …

En fængslende historie, som fører os mod slutningen af det turbulente sekstende århundrede, hvor den katolske kirke slår ihjel for at forsvare rettroenheden og bevare magten, hvor heksesabbaterne breder sig i de italienske skove under Djævlens og Månens beskyttelse, og hvor alle er parate til at dø for deres tro.

Men hvilken tro?

 

Pressen skriver

‘Dette er en helt igennem storslået, meget spændende, nuanceret og virkelighedstro thriller om de magtkampe og metoder, som den katolske kirke anvendte i 1500-tallets religionshysteri. Thrilleren KUNNE have været en overleveret beretning, så virkelighedstro er den … Imponerende arbejde.’ –bogsyn.dk

‘Fængende personificering af de religiøse brydninger. Der skaber grobund for vor tids religionstolerance.’  -bogvægten.dk

‘God læsning og sammenhængende historie. Godt alternativ til alle de krimier der er ude pt, men som regel er skrevet i vores tid.’ -litteratursiden.dk

‘En rigtig god bog, som varmt kan anbefales. Interessante og spændende karakterer og godt plot …Er spændende fra start til slut.’ -Entrelectores.com

‘Umulig at lægge fra sig!’ -Bolpress.com

-