Før faldet

Før faldet

Før faldet

ISBN:  9788776775407
Softcover
06-08-2016
199,95 DKK

Skaberen af den prisbelønnede TV serie ”Fargo”

Den fallerede kunstmaler Scott Burroughs tager normalt færgen til New York fra Martha's Vineyard, hvor han bor, men bliver uventet tilbudt en plads på familien Batemans privatfly en søndag i august. 16 minutter senere sker det utænkelige: Flyet styrter i havet. De eneste overlevende er kunstmaleren, Scott Burroughs, og en fire år gammel dreng, som nu er eneste tilbageværende medlem af en ufatteligt rig og magtfuld mediemoguls familie.

Kapitlerne skildrer skiftevis konsekvenserne af flystyrtet og passagerernes og besætningsmedlemmernes forhistorier - en børsspekulant fra Wall Street og hans hustru, en texansk festabe, der lige er ankommet fra London, en ung kvinde med livskrise, en karrierepilot - og de mystiske omstændigheder, der fører frem til styrtet, bliver langsomt stykket sammen til et større billede. Var det en ulykke, der tog livet af så mange betydningsfulde personer? Eller var det et attentat?

Medierne går amok i en blodrus, og beskyldningerne fyger gennem luften. Og alt imens Scott kæmper for at klare sin nye berømmelse på godt og ondt, arbejder myndighederne i døgn-drift på at bjærge vraget og finde frem til sandheden.

Pressen skriver: 

"Personkarakteristikken er veludviklet og bogen er svær at lægge fra sig." - Dansk BiblioteksCenter

"...man har ikke lyst til at forlade sofaen for at hente hverken chokolade eller kaffe. Den fænger, fanger og forblænder." - Fyns Stiftstidende

Noah Hawley formår virkelig at holde en læser i gang med at bladre.” - Kristin Hannah, The New York Times

Fascinerende strandlæsning fra skaberen af TV-serien Fargo.” - People Magazine

Hawley har gjort det meget, meget let at ræse igennem hans bog i en tilstand af åndeløs spænding.” - Janet Maslin, The New York Times

En fantastisk thriller … en uimodståelig krimi … en fortælling, der både er en fængslende gåde og en smertefuld historie om menneskeligt tab.” - Washington Post

En mesterlig blanding af krimi, spænding, tragedie og skammeligt mediehysteri … en kras fortælling om en mand, der overvældes af uønsket mediebevågenhed, med en forbløffende og helt igennem tilfredsstillende slutning.” - Publishers Weekly